Gå tilbage

Forbud mod drone flyvning uden tilladelse

DRONEFLYVNING PÅ HVIDE SANDE HAVN

Droneflyvning på Hvide Sande Havn kræver tilladelse!

Det er forbudt at flyve med drone på Hvide Sande Havns område - uanset formålet - uden forudgående tilladelse fra havnevagten. 

Det er ligeledes forbudt at flyve med drone uden for havnens område for at fotografere/videofilme på Hvide Sande Havns område uden forudgående tilladelse fra havnevagten. 

Havnevagten kan kontaktes på portcontrol@hvshavn.dk eller 97 31 16 33. 

Følgende oplysninger skal sendes til havenvagten:

·         Navn på ansøger (person eller virksomhed)

·         Kontaktoplysninger (telefonnummer og e-mail)

·         Formål med flyvningen (f.eks. inspektion, filmoptagelse)

·         Dato og tidsrum for flyvningen

·         Præcist operationsområde (gerne med kortbilag eller koordinater)

·         Droneoperatørens registreringsnummer (fra Trafikstyrelsen)

·         Fjernpilotens navn og A2 kompetencecertifikat (hvis relevant)


Tilladelse til droneflyvning på Hvide Sande Havn gives som udgangspunkt kun som en engangstilladelse.
Der skal således ansøges om tilladelse hver gang, droneflyvning ønskes foretaget. 

Havnevagten forholder sig til følgende ved ansøgning om tilladelse til at flyve med drone på Hvide Sande Havns område: 

Dronebekendtgørelsen (BEK 2253), Droneforordningen (EU 2019/947) og Droneproduktforordningen (EU 2019/945).

Hvide Sande Havn forbeholder sig ret til at vurdere om en ønsket droneflyvning vil genere andre interesser på havnens/kunders område og herfra beslutte, om flyvningen kan foretages (blandt andet i henhold til bekendtgørelse 1190, Bekendtgørelse af lov om TV-overvågning).

Hvide Sande Havn kan til enhver tid forlange at se godkendelse og autorisation for drone og dronefører.